Hold: U15

U15 drenge og piger

– U15 er for børn født i 2007 og 2008

U15 drenge - Sæson 2022/23

Trænere


Hovedansvarlig bliver
Nicolai Baagøe, der er 22 år og læser til dagligt idræt og fysik aktivitet på Københavns Universitet.

Nicolai har spillet håndbold i 15 år, hvor han har spillet ungdomsliga og 2. division som senior for Roskilde Håndbold og TMS Ringsted. Han har i 3 år trænet Ringsteds årgang 2008, og han færdiggør til sommer DHFs talenttræneruddannelse, hvor NHs Laurids Søgård er hans vejleder. Nicolai er på sigt kandidat til at komme videre til NHs talentsatsning.

Søren Baagøe vil være assistenttræner, og han er uddannet Diplomtræner.

Søren har de sidste 30 år trænet alt fra U16 til 1. division damer  i forskellige klubber. Bl.a. Roskilde, Fløng/Hedehusene, Ydun og TMS. Det seneste år har han været cheftræner for U17 piger i TMS. Desuden har han siddet i HRØs uddannelsesudvalg i ca. 20 år, og han har været instruktør på diverse trænerkurser for DHF i 15 år.

Henrik Wihjelm vil følge drengene som han gjort de sidste mange år. Han har selv spillet divisionshåndbold i Stadion, og han er god til at snakke med drengene om alle de frustrationer, som man møder, når man er i gang med at udvikle sig som håndboldspiller.

Vi vil holde tæt kontakt med NHs talentsatsning og her vil Christopher Madsen deltage i træningen 1-2 gange om ugen. Christopher skal i år være med på NHs U17 drenge og være chef på NHS 2. hold i 2./3. division. Det er ambitionen, at flere af U15 drengene kan deltage på NH U17 træningen 1-2 gange ugentligt.

Som noget nyt har vi i Hillerød HK fra næste sæson udvidet vores talentudvikling med en talentudvikler på vores U13/U15 pige og drenge årgange. Talentudvikleren vil deltage 1 gang ugentligt på disse trupper og vi har til vores store glæde lokket en gammel kending af klubben tilbage i folden.

Det er Johnny Albertsen som i Hillerød især er kendt for at have ført vores årgang 88 piger til 2 gange DM sølv. Johnny har været med til at uddane flere landsholsspillere. Bl.a. Hans Lindberg, Louise Lyksborg og Nikoline Nielsen. De seneste sæsoner har Johnny trænet Lyngbys damer i 1. division og FIFs herer ligeledes i 1. division. Vi ser frem til det kommende samarbejde.

U15 piger - Sæson 2022/23

Trænere


Mathias Højlyng fortsætter næste sæson sit arbejde med U15 pigerne. Mathias har i denne sæson trænet U15 piger og vi er rigtig glade for han ønsker at fortsætte det arbejde. Det giver gode forudsætninger for at han og trænerteamet kan bygge videre på at styrke holdets fundament. Mathias har tidligere trænet Herre senior, U18 drenge og U12 drenge i Hillerød. Han bliver flankeret af et spændende team: 

Anne-Sofie Schäd Johannsen er 21 år gammel og har selv spillet håndbold i 14 år. Mange af disse år er tilbragt i Hillerød og hun står nu på mål på vores damehold. Til dagligt studerer ”Fie” samfundsvidenskab. Fie har for få år siden været en del af vores talentfulde U19 pige ligatrup, og har nu valgt at prøve sig af med trænergerningen.  

Cecilie Bagge Bloch er 21 år gammel og arbejder til daglig i et forsikringsselskab i København. Hun spiller selv i klubben på vores dame senior hold og har tidligere været en del af vores dygtige U19 pige liga trup sammen med Anne-Sofie. Cecilie er et rigtigt klubmenneske og har været i klubben i mange år. Vi er glade for at kunne tilknytte pigerne som trænere i klubben. 

Sofie Jørgensen tiltræder på U15 pigerne som fysisk træner. Sofie har været i klubben siden hun var helt lille. Hun er uddannet fysioterapeut og har derigennem en unik viden. Sofie er også tilknyttet målmandsteamet i klubben og har derigennem også en naturlig interesse og viden herom. 

Nicolai Bonnichsen vil også være en del af setuppet omkring U15 piger. Nicolai har gennem mange år gjort et stort stykke arbejde i Ålholm håndboldklub. Nicolai vil i første omgang være med frem til sommerferien, og bliver en god støtte for de 08’ere, der rykker op fra U13, hvor han har hjulpet til i år. 

Vores talentudvikler Johnny Albertsen vil ligeledes være omkring U15 piger 1 gang om ugen, hvor han vil være med til at udvikle spillerne, sparre med trænerne samt videregive gode ideér til at udvikle træningsmiljøet. 

Det er ambitionen at flere af vores u15 piger ugentligt kan deltage på NH U17 træningen. På samme måde som u15 drengene.